Tip en ven  
 

Synstræning

Vi tilbyder synstræning til alle der kan have brug for det. Børn og voksne med læsevanskeligheder, hovedpine eller irritation i øjnene som tåreflod, svie og kløe. Også folk med hjerneskader efter ulykke eller sygdom kan hjælpes.

Målet med synstræning er at afhjælpe forskellige synsrelaterede problemer som briller ikke kan løse. Hver person får et intensivt og helt personligt træningsprogram, der er skræddersyet til den enkelte. Det hjælper personen til et styrket og forbedret syn, motorik og indlæring.

Skrive og læseproblemer er det mest almindelige problem vi støder på når vi møder de forskellige personer i prøverummet. Men også synsrelateret hovedpine, dobbeltsyn og dårlig afstandsbedømmelse kan afhjælpes gennem træning. Når vi kombinerer synstræningen med motoriktræning opnås en række sidegevinster som mindre tilbøjelighed til køre- og søsyge. Det hjælper på en dårlig balance samt dårlige gribe- og kaste evner.

Al synstræning tager udgangspunkt i det vi ved om synet. Grundlæggende handler det om at forstå, hvor vigtigt det er, at begge øjne bevæger sig på samme måde. Vi kalder det samsyn, og det danner grundlag for al træning her.

Nyt Syn Nexø | Sdr. Hammer 2E, 3730 Nexø  | Tlf.: +45 56 49 10 30